DIE TRACHT / THE GOWN

dragten

Dragten

Die Tracht

The gown

Hverdagsdragten
Består af 2 skørter, inderst et rødt skørt med grøn kant og yderst et grønt skørt med grøn kant. Hun kunne desuden have et ekstra skørt, under det røde, kaldet ”æ lan”, til kolde dage.
Nattrøjen (trøjen) i bomuld har enten hverdagsknapper eller ravknapper. Trøjens forstykke og ærmekanter har broderede bånd eller er helt ensfarvede. Forklædet er i mønstret bomuld og hertil røde eller halvmørke klude (tørklæder).

Høst
Sommeren, og dermed også høsten, står for døren. Disse dage var jo en form for fest, så her måtte der gerne være farve på. Derfor er det røde underskørt yderst og herover et hvidt forklæde. Et kiltebånd holder skørt og forklæde oppe, så de ikke bliver snavsede.
Nattrøjen er i bomuld. For at undgå sol og støv bar hun en strude (maske) og på hænderne snupper (halvhandsker). Røde bomuldsklude til hoved og hals.

Arbejdsdragt/Ormegravning
Ude på stranden ved ebbe blev der gravet efter sandorm til fiskeri. Hertil blev der brugt gammelt slidt tøj, pænt og sirligt lappet. Grønt skørt yderst, og over dét et forklæde i ternet bomuld. Det lange kiltebånd bindes om skørt og forklæde, så de ikke bliver våde.

Nattrøje, strude og snupper bruges som ved høst. I blæsevejr var det fornuftigt at bruge gamle klude.

Lille pige
Fra 3-års alderen består den lille piges dragt af et rødt eller grønt skørt med grønt bånd. Nattrøje og forklæde i mønstret bomuld. På hovedet har hun hat og lin. En hue i fløjl, kantet med en blonde og bundet med et silkebånd oppe på huen. Om halsen en rød bomuldsklud.

Ung pige
Den unge piges dragt er som den voksne kvindes. Dog har hun ikke sørgedragt. Som ung pige har hun oftest sit røde skørt yderst.

Konfirmand
Dragten er den første, hun får som voksen, og er en meget speciel dragt, som følger hende hele livet. Nattrøjen er i sort fløjl eller silke med sølvknapper. Forklædet ligeledes i sort silke. Skørtet er mørkeblåt, kantet med blåt silkebånd. På hovedet har hun en sort hue, kantet med en blondekant. Om hatten bindes et langt sort bånd med en sløjfe i nakken. I begge ender sidder sølvtipper (smykker). Om halsen har hun den meget smukke sort/hvide eller rød/hvide halsklud i silke. Nu har hun også et bælte med sølvspænde om livet.

Søndagseftermiddag
En lidt pænere dragt til en søndagseftermiddag med gæster. Hun har sit røde og grønne skørt på. Nattrøje og forklæde er i bomuld/silke. Trøjen kan have fine ravknapper og måske et bæltespænde. Ned foran og på ærmerne sidder enten vævede eller broderede bånd. Kludene er i bomuld/silke.

Festdragten
Til den smukke festdragt har hun et rødt og grønt skørt med grønne silkebånd. Og herunder måske et par skørter mere. Nattrøje og forklæde er i silke, halvsilke eller uldbrokade. Trøjen kan også være i en fin fløjl. Til festdragten hører sølvknapper og bæltespænde med tipper. Trøjen er kantet med rosenbånd i skarpe farver. Kludene er i silke i stærke farver.

Halvsorgsdragten
Tog hun på for at vise sin deltagelse/medfølelse ved dødsfald af nære venner og familie og bar den i en måneds tid. Et underskørt og yderst et mørkeblåt skørt med blå silkekant (konfirmandskørtet). Nattrøjen er sort eller mørklilla med sorte knapper, og båndene er mørklilla stjernebånd. Forklædet er i sort silkemønster. Kludene er lilla i bomuld/silke.

Helsorg/Enkedragt
Den dag hun måske blev enke, ejede hun allerede de første dragtdele, som stammede fra brudedragten. Yderskørtet er sort (brudeskørtet) og kantet med et sort bånd. Det inderste skørt er her grønt med grønt bånd og herunder igen det røde skørt. Den sorte nattrøje har sorte knapper og er kantet med sorte bånd ned foran og på ærmerne. Kludene er blå.

Brudedragten
Brudens trøje er en sort klædestrøje, lukket foran med hægter og kantet med sorte bånd, ligeledes ved ærmer og rundt på skødet. Det er den eneste trøje, som sidder uden på skørtet. Under brudetrøjen har hun en festtrøje, hvis ærmer titter frem, når brudetrøjens ærmer vippes op. Rækkefølgen i skørter vil være et rødt, et grønt og yderst et sort med sort bånd. Herover har bruden et hvidt plisseret forklæde. Om halsen har hun et stort hvidt klæde med blondekant. Bæltespænde med tipper.
På denne dag bærer bruden en ”borre”, der består af stofblomster, som bliver syet ind i håret. Hertil er der nakketipper i et sort silkebånd.

Brudepigedragten
Er den unge piges festdragt, dog med et hvidt forklæde i plissé og blomsterborren syet i håret. Hun har også et fint sølvspænde på.

Altergangsdragten
blev bl.a. brugt, når man bar til dåb og var også den dragt, hun blev begravet i. Den sorte jakke og skørtet er fra brudedragten. Under brudejakken har hun en sort nattrøje med sorte bånd, som titter frem, når jakkeærmet bøjes op. Forklædet hertil er sort, og om livet har hun et bæltespænde med tipper.
Hovedbeklædningen, fra konfirmanddragten, er den sorte silkehue med bånd og nakketipper.

Forskel i dragten
I Nordby lægges pjaggerne på hovedtøjet ind bagtil, i Sønderho står de ud som et lille sejl.
Festforklædet i Nordby er rynket, mens det er i plissé i Sønderho.
Brudetrøjen er lukket foran, hvorimod den står åben med et lille farvet silkestykke.
Brudens bælte i Nordby er med sølvspænde. De 2 tipper er syet på bæltet i to lange bånd. I Sønderho har bruden ét langt bånd, med tipper i enderne, som bliver bundet i en stor sløjfe.
Borren i Nordby er bagtil pyntet med forskellige perler. Brudepigernes Borre har spejl i nakken. Brudens borre i Sønderho har også spejl i nakken.

Alltagstracht
Besteht aus zwei Teilen. Innen ein roter Rock mit grüner Kante und außen ein grüner Rock mit grüner Kante. An kalten Tagen kann darüber hinaus ein extra Unterrock getragen werden, das “æ lan” genannt wird.
Die Jacke ist aus Baumwolle und hat entweder Alltags- oder Bernsteinknöpfe. Vorn und an den Ärmeln hat das Kleid am Rand bestickte Bänder oder ist komplett einfarbig. Das Kleid ist aus gemusterter Baumwolle und die Schürze hierzu rot oder halbdunkel.

Ernte
Der Sommer und damit auch die Ernte stehen vor der Tür. Dies war so etwas wie eine festliche Zeit, hier wurde sich gern farbenfroh gezeigt. Daher ist der rote Unterrock außen und darüber ein weißer Überrock. Ein farbiges Band, genannt “kiltebånd”, hält Kleid und Überrock oben, damit sie nicht dreckig werden.
Die Jacke ist aus Baumwolle. Gegen Sonne und Staub half eine “Strude” – eine Art Maske, die Stirn, Nase und Mund schützt. An den Händen wurden “snupper” getragen, fingerlose Handschuhe aus Wolle. Hierzu rote Baumwolltücher für Kopf und Hals.

Arbeitskleidung / Würmergraben
Am Strand wurde bei Ebbe häufig nach Wattwürmern gegraben, die in der Fischerei Verwendung fanden. Hierfür wurde alte, gebrauchte Kleidung verwendet, schön und akkurat zusammengeflickt. Ein grünes Kleid außen und darüber ein karierter Überrock aus Baumwolle. Das lange “kiltebånd” wird um Kleid und Überrock gebunden, so dass diese nicht nass werden.
Jacke, “Strude” (Maske) und “Snupper” (fingerlose Handschuhe) werden wie bei der Ernte getragen. Gegen den Wind half es, alte Tücher (Halstücher) zu tragen.

Kleines Mädchen
Ab dem dritten Lebensjahr bestand die Tracht der kleinen Mädchen aus einem roten oder grünen Kleid mit grünem Band. Jacke und Schürze haben Muster aus Baumwolle. Auf dem Kopf wird ein eine Mütze und “lin” getragen, eine Haube aus Samt mit Band außen und oben zusammengebunden mit einem Seidenband. Um den Hals ist ein rotes Baumwolltuch (Halstuch) gewickelt.

Junge Mädchen
Die Tracht des jungen Mädchens ist wie die einer erwachsenen Frau. Sie hat jedoch kein Trauerkleid. Außen tragen junge Mädchen häufig ein rotes Kleid.

Konfirmand
Die erste Tracht als Erwachsene. Es ist eine sehr spezielle Tracht, die Frauen ihr Leben lang behalten. Die Jacke ist aus schwarzem Samt oder Seide mit Silberknöpfen. Der Überrock ist ebenso aus schwarzer Seide. Das Kleid ist dunkelblau mit blauen Seidenbändern außen. Auf dem Kopf wird eine schwarze Mütze mit Riemen an den Rändern getragen. Um die Mütze herum wird ein schwarzes Band mit einer Schleife im Nacken gebunden. Die beiden Enden werden mit Silberschmuck, “tipper”, verziert. Um den Hals trägt sie ein hübsches Seidentuch (Halstuch) in schwarz/weiß oder rot/weiß. Jetzt trägt sie auch einen Gürtel mit Silberschnalle um die Taille.

Sonntagnachmittag
Eine etwas schönere Tracht für den Sonntagnachmittag mit Gästen. Sie trägt ihr rotes und grünes Kleid. Die Jacke und die Schürze sind aus Baumwolle/Seide. Das Kleid kann vier Bernsteinknöpfe haben oder auch einen Gürtelschnalle. Unten oder an den Ärmeln sitzen entweder gewebte oder bestickte Bänder. Die Tücher (Halstücher) sind aus Baumwolle/Seide.

Festkleid
Für die wunderschöne Festkleidung trägt sie ein rotes und grünes Kleid mit grünen Seidenbändern. Darunter werden vielleicht noch weitere Röcke getragen. Jacke und Überrock sind aus Seide, Halbseide oder mit Wolle bestickt. Das Kleid kann auch aus feinem Samt sein. Zur Festkleidung gehören Silberknöpfe und eine silberne Gürtelschnalle, “tipper”. Das Kleid ist außen mit Rosen in hellen Farben bestickt. Die Tücher (Halstücher) sind aus Seide und ebenso in hellen Farben.

Beileidstracht
Wurde getragen, um Teilnahme / Beileid bei Todesfällen von engen Freunden und Familien zu zeigen. Etwa einen Monat wurde diese Tracht getragen. Ein Unterrock und nach außen ein dunkelblaues Kleid mit blauer Silberkante (Kleid zur Konfirmation). Das Nachtkleid ist schwarz oder dunkellila mit schwarzen Knöpfen. Die Bänder sind dunkellila mit Sternbändern. Das Überkleid hat schwarze Silbermuster. Die Tücher (Halstücher) sind lila aus Baumwolle/Seide.

Trauerkleid/Witwentracht
Frauen besaßen für den Tag, an dem sie Witwen werden würden, die ersten Teile der Trauerkleidung und hatte diese bereits als Braut getragen. Eine schwarze Schürze, außen mit einem schwarzen Band. Das Kleid innen ist grün mit einem grünen Band und hierunter wieder ein rotes Kleid. Die schwarze Jacke hat schwarze Knöpfe und am Rand schwarze Bänder vorne unten und an den Ärmeln. Die Tücher (Halstücher) sind blau.

Brautkleid
Das Brautkleid ist schwarz, vorne mit Haken geschlossen und außen mit schwarzen Bändern ebenso an den Ärmeln und an den unteren Kanten. Das Brautkleid ist das einzige Kleid, das über dem Rock sitzt. Unter dem Brautkleid wird ein Festkleid getragen, deren Ärmel hervorkommen, sobald die Ärmel des Brautkleides verrutschen. Die Reihenfolge des Kleides ist rot, grün und dann schwarz von innen nach außen mit schwarzen Bändern am Rand. Darüber trägt die Braut einen weiß-plissierten Überrock. Um den Hals wird ein weißes Tuch getragen mit einem Rand aus Samt und der silbernen Gürtelschnalle, dem “tipper”.
An ihrem Hochzeitstag trägt die Braut auch eine “borre”, eine Krone aus Blumen, die ins Haar geflochten wird. Hierzu trägt sie ein schwarzes Seidenband und am Hinterkopf Silberschmuck im Nacken, genannt “nakketipper”.

Kleider der Brautjungfer
Ist das Festkleid des jungen Mädchens, jedoch mit einem weiß-plissierten Überrock getragen und mit der Blumenkrone (“borre”) ins Haar geflochten. Zudem wird eine erlesende Gürtelschnalle aus Silber getragen.

Abendmahlkleid
Wurde unter anderem zur Taufe getragen und war auch das Kleid, in dem Frauen begraben wurden. Die schwarze Jacke und das Kleid gehören zum Hochzeitskleid. Unter der Brautjacke wird ein schwarzes Nachtkleid mit schwarzen Bändern getragen, die zu sehen sind, wenn die Ärmel nach oben gekrempelt werden. Der Überrock hierzu ist schwarz. Um die Taille wird eine silberne Gürtelschnalle mit schwarzen Bändern getragen.
Die Kopfbekleidung ist die Konfirmandentracht, eine schwarze Seidenhaube mit Band und “tipper” – einem schwarzes Samtband mit Silberschmuck verziert.

Unterschiede bei den Trachten
In Nordby werden die Spangen der Kopfbekleidung “pjagger” genannt und am Hinterkopf zusammengefaltet. In Sønderho stehen sie wie ein kleines Segel ab.
Der festliche Überrock in Nordby ist gefaltet, während er in Sønderho plissiert ist.
Die Brautjacke ist vorne geschlossen, dagegen steht sie offen mit einem kleinen farbigen Seidenstück.
Der Brautgürtel hat in Nordby eine silberne Schnalle. Die beiden “tipper”, schwarze Samtbänder mit Schmuck verziert, werden in den Gürtel genäht. In Sønderho hat die Braut ein einziges langes Band, durch “tipper” abgeschlossen, das zu einer großen Schleifen gebunden wird.
Die Blumenkrone, auf Dänisch “borre”, wird in Nordby mit unterschiedlichen Perlen verziert. Die Brautjungfern tragen Spiegel im Nacken. Die Blumenkrone der Braut hat in Sønderho ebenso einen Spiegel im Nacken.

The everyday costume
Consists of two skirts, the inner layer being a red skirt with green edging and the outer layer being a green skirt with green edging. On colder days, she could also be wearing an extra underskirt under the red one called ‘æ lan’.
The jacket is made from cotton and either has everyday buttons or amber buttons. The front and sleeve edges of the jacket have embroidered ribbons or are completely single coloured. The cotton apron is made with fabric that has a pattern, and the rags (scarves) are red or half-dark.

Harvest
Summer, and thus harvest, is around the corner. This period was considered a festive time, so, here, colours were called for. The red skirt was worn on the outside and over it a white apron. A long, thickly woven ribbon called ‘kiltebånd’ helps hold the skirt and apron up, preventing them from getting dirty.
The jacket is made from cotton. To avoid sun and dust she wore a ‘strude’, a type of mask that covers the forehead, nose and mouth, and on her hands, she wore woollen fingerless gloves, in Danish called ‘snupper’. Red rags (scarves) were worn on head and neck.

Work costume/Worm digging
At low tide, on the mudflats at the beach, they would dig for sandworms which were then used for fishing. For this task, they wore old, worn-down clothes that were nicely and meticulously patched up. A green skirt on the outside and over it a checkered cotton apron. The long ‘kiltebånd’, a thickly woven ribbon, is tied around skirt and apron to prevent them from becoming wet.
Jacket, ‘strude’ (mask) and ‘snupper’ (fingerless gloves) are used as in the harvest. In windy weather, it was common to use old rags (scarves).

Little girl
From the age of three, the little girl’s costume consists of a red or green skirt with green ribbon edging. Shirt and apron are made in a cotton fabric that has a pattern. On her head, she has a hat and ‘lin’ – a velvet bonnet edged with lace and tied with a silk ribbon on top of the bonnet. Around her neck a red cotton rag (scarf).

Young girl
The costume of the young girl is like the one of grown women. However, she does not have a mourning costume. As a young girl, she often has her red skirt on as the outer layer under her apron.

Communion costume
This costume is the first adult costume and is a very special costume that will follow her for the rest of her life. The jacket is made from black velvet or silk with silver buttons. The apron is likewise black silk. The skirt is dark blue, edged with blue silk ribbons. On her head, she wears a black bonnet edged with lace. Around her hat, a long black velvet ribbon is tied with a bow in the back. In both ends there are silver jewellery attached, ´tipper´. Around her neck, she wears the very beautiful black/white or red/white silk rag (scarf). She now also has a silver buckled belt around her waist.

Sunday afternoon
A slightly nicer costume for Sunday afternoons entertaining guests. She is wearing her red and green skirts. Jacket and apron are made from cotton/silk. The jacket may have fine amber buttons and maybe a belt buckle. In the front piece and on the sleeves are either woven or embroidered ribbons. The rags (scarves) are made from cotton/silk.

The festivity costume
For the beautiful festivity costume, she is wearing a red and green skirt with green silk ribbons. She might wear a few more underskirts. Jacket and apron are made from silk, half-silk or wool brocade. The jacket may also be made from fine velvet. With the festivity costume, a belt is worn where the buckle is adorned with long velvet ribbons to which silver jewellery, ´tipper´ is attached at the ends. The jacket is edged with rose-embroidered ribbons in bright colours. The rags (scarves) are also in bright colours.

The half-mourning costume
Was put on to show her participation or compassion for the passing of near friends or family and was worn for about a month. Underneath, she wore an underskirt and, above it, a dark blue skirt with blue silk ribbon edging (the confirmation skirt). The jacket is black or a dark purple with black buttons, and the ribbons are dark purple star ribbons. The silk apron has a black in black pattern. The cotton/silk rags (scarves) are purple.

Full mourning/The widow costume
If a woman one day became a widow, she already owned the first costume parts which came from the bridal costume. The outer skirt is black (the bridal skirt) and edged with black ribbon. The inner skirt is green with green edging and underneath is the red skirt. The black jacket has black buttons and is edged with black ribbon down the front and on the sleeves. The rags (scarves) are blue.

The bridal costume
The bride’s jacket is black with clasps in the front and is edged with black ribbons on the front, on the sleeves and around the lower edge. This is the only jacket that is worn over the skirt. Under the bridal jacket, she wears a fine shirt, the sleeves of which can be seen when she flips up the sleeves of her bridal jacket. The order of the skirts from inner to outer layer will be then red, green and then black with black ribbon edging. Over this, she wears a white pleated apron. Around her neck is a large white rag with lace edging. The belt is adorned with the thick velvet ribbons and jewellery called ‘tipper’.
On this day, the bride wears a ‘borre’, a crown which is made from fabric flowers, which is sewn into her hair. Worn with this is a black silk ribbon and silver jewellery on the back of the head by the neck called ‘nakketipper’.

The bridesmaid’s costume
Is the young girl’s party costume, but worn here with a white pleated apron and a ‘borre’ (flower crown). She is also wearing a fine silver buckle.

The communion costume
Was used for church events, such as when you took a child to get baptized, and it was also the costume in which a woman was buried. The black jacket and the skirt are from the bridal costume. Beneath the bridal jacket, she has a black shirt with black ribbons that become visible when the sleeves of the jacket are folded up. Here, the apron is black, and around her waist is a belt with a silver buckle from which black velvet ribbons hang.
The headgear is the same as with the communion costume, the black silk bonnet with ‘tipper’ – black velvet ribbons with silver jewellery at the end.

Differences in the costume
In Nordby, the top bows on the headscarf, also called ‘pjagger’, is folded in in the back, whereas in Sønderho, they stand out like a tiny sail.

The apron worn at parties is wrinkled at the upper seam in Nordby, whereas it is pleated in Sønderho.

The bridal jacket is closed in the front in Nordby, but in Sønderho, it is worn open in the front with a small piece of coloured silk.
The bridal belt in Nordby has a silver buckle. The two ‘tipper’, black velvet ribbons adorned with silver jewellery, are sewn to the belt. In Sønderho, the bride has one long black velvet ribbon, with ’tipper’ at the ends, which is tied in a big bow.
The flower crown, in Danish called a ‘borre’, is in Nordby ornamented with different beads in the back. The bridesmaids’ flower crowns each have a small mirror facing backwards. In Sønderho, the bride’s ‘borre’ also has a mirror.